Danske Læsere / Danmark discussion

154 views
"Vælg for mig" udfordringen > Hvad går det ud på?

Comments Showing 1-4 of 4 (4 new)    post a comment »
dateUp arrow    newest »

message 1: by Camilla, The Girl Who Loved To Read (last edited Sep 04, 2012 08:43AM) (new)

Camilla (cyqua) | 853 comments Mod


VÆLG FOR MIG Udfordringen!
Som navnet antyder, så vil alle der deltager i udfordringen få valgt en bog af en partner.

- Man melder sig til udfordringen, får tildelt en partner, som så skal vælge en bog fra din TBR (to-read) hylde, som du skal læse den følgende måned.
Du skal til gengæld vælge en bog til din partner efter samme metode.

- Partnere bliver sammensat tilfældigt, så du får en ny makker hver måned.

- Når du har valgt en bog til din partner, skriver man i månedens tråd hvilken bog, der er valgt. (Man vælger som regel 2 bøger: 1 primær, og en back-up)

- Når man så har læst sin bog, kommer man tilbage og skriver en kort besked i tråden om at man har læst bogen, og ikke mindst hvad man synes om den! Det behøver ikke være et langt review. (Men man er selvfølgelig også velkommen til at linke til et egentligt review - vi skal bare vide, at du har læst bogen :-)

VIGTIGT! For at deltage i denne udfordring skal man enten:

- HAVE SIN PROFIL SAT TIL OFFENTLIG/PUBLIC (det bedste)

- eller være klar til at acceptere et friend-request fra den partner man får
så vedkommende har mulighed for at se din to-read hylde.
Husk også at holde din to-read hylde opdateret, så din makker kan vælge mellem de bøger du reelt gerne vil læse.

Man kan sagtens vælge at lave en specifik hylde som man gerne vil have ens partner skal vælge fra - eksempelvis baseret på hvilke bøger man allerede ejer eller ved man nemt kan skaffe på biblioteket. (Så man ikke ender med at skulle ud i at købe bøger selvom de er på ens to-read hylde)

Tilmeldingsperioden kommer til at løbe til omkring d. 26 i hver foregående måned (check den individuelle tråd), og derefter bliver parrene annonceret, og man har indtil d. 1 til at vælge en bog til sin makker.

Bemærk at al kommunikation omkring udfordringen kommer til at foregå i månedens tråd - så husk at checke den relativt ofte.
Desuden så meld jer kun til, hvis I faktisk har lyst til at være med - det er rigtigt ærgeligt at stå tilbage med halve par, og folk der ingen bøger får valgt, når først vi er i gang. :-)

Når det så er sagt, så HUSK: Det er alt sammen for hyggens skyld, for at læse lidt andet end du måske lige plejer og for at have det sjovt!

Hvis der er nogen spørgmål, så skriv endelig!


message 2: by Maria (new)

Maria Elmvang (kiwiria) | 262 comments Fantastisk ide!! Jeg er så meget med :)


message 3: by Xenia (new)

Xenia | 113 comments Hvordan melder man sig til? Jeg vil fx gerne være med i maj. Melder jeg mig så til i april tråden??


message 4: by Camilla, The Girl Who Loved To Read (new)

Camilla (cyqua) | 853 comments Mod
Xenia wrote: "Hvordan melder man sig til? Jeg vil fx gerne være med i maj. Melder jeg mig så til i april tråden??"

Hej Xenia,
Jeg har svaret i april tråden :) Der kommer en ny tråd for maj snart :)


back to top