Glædelig jul & godt nytår

kristtjørn


Kære alle


I ønskes en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.


Jeg vil gerne takke alle jer som følger med i mit forfatterliv allerede inden min første bog er udkommet. Hver en kommentar og besked på de sociale medier samt møder på diverse bogmesser glæder mig. Tak!


Også en stor tak til familie og venner, som har støttet op om min drøm.


År 2014 er unægtelig ved at lakke mod enden og det har for mit vedkommende været et helt forrygende år.


Eventyret startede den 2. maj, da jeg blev ringet op af min redaktør fra Forlaget Tellerup. Hun fortalte at de gerne ville antage mit manuskript ’Skyggernes Bog’. Faktisk var beskeden så overvældende at vi kom temmelig langt ind i samtalen før jeg fattede at drømmen var gået i opfyldelse.


Herefter har året budt på den ene fantastiske oplevelse efter den anden. Mit manuskript er blevet rettet til og finpudset i samarbejde med min redaktør, som har støttet mig gennem hele processen. Jeg er SÅ stolt af det endelig resultat og håber at I vil synes om historien.


Sammenholdet i forlaget og ræveflokken er helt fantastisk og jeg er også blevet en del af et stort netværk af forfattere, nationalt som internationalt. Det er spændende at møde andre mennesker som brænder lige så meget for at skrive som mig selv.


Jeg er allerede meget spændt på at opleve hvad 2015 kan byde på. Selvfølgelig ved jeg allerede nu at Skyggernes Bog udkommer på FantasyFestivallen i Esbjerg den 7 marts, men jeg er sikker på at der venter andre spændende oplevelser som jeg slet ikke kan forestille mig.


NewYear

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on December 21, 2014 11:33
No comments have been added yet.